Blog 4 - Kulturmødet - Benny Andersen og digtet "De rigtige mennesker" (1964)
Tekstgrundlag:
Benny Andersen: "De rigtige mennesker" (1964) - findes i jeres kompendium - "Rejsen og Identiteten"
Arbejdsform:
I skal arbejde individuelt eller parvis om opgaverne. Det er ikke tilladt at være mere end 2 i et samarbejde.
Efter hver lektion lægger I dagens arbejde på bloggen! Dette skal alle gøre - individuelt eller i makkerskab.
Opgave a:
Lav et forfatterportræt af Benny Andersen, med vægt på såvel liv som kunst.
Opgave b:
Find et Benny Andersen- citat (I må ikke bruge et citat fra denne opgaves tekstgrundlag!). Indskriv det på bloggen, og forklar derpå, hvor I finder dette citat rammende, interessant, givende, provokerende, livsklogt eller noget helt andet....
Opgave c:
Indsæt digtet i Pentagrammet - og forklar det efterfølgende.
Opgave d:
Find samtlige modsætningspar i digtet "De rigtige mennesker" - og find på baggrund af disse frem til de temaer /problemstillinger, som digtet omhandler.
Opgave e:
Lav en sproglig og indholdsmæssig analyse af digtet, og find i forlængelse heraf frem til afsenderholdningen samt de værdier, som teksten er fortaler for.
Opgave f:
Hvilken rejseform belyser digtet (inddrag Finn Thorbjørn Hansen) - begrund dit svar.
Opgave g:
Skriv en sammenhængende kortprosa-tekst på 25-40 linjer om "kulturmødets konsekvenser".