Blog 4 - Kulturmødet - Benny Andersen og digtet "De rigtige mennesker" (1964)
Tekstgrundlag:
Benny Andersen: "De rigtige mennesker" (1964) - findes i jeres kompendium - "Rejsen og Identiteten"
Arbejdsform:
I skal arbejde individuelt eller parvis om opgaverne. Det er ikke tilladt at være mere end 2 i et samarbejde.
Efter hver lektion lægger I dagens arbejde på bloggen! Dette skal alle gøre - individuelt eller i makkerskab.
Opgave a:
Lav et forfatterportræt af Benny Andersen, med vægt på såvel liv som kunst.
Opgave b:
Find et Benny Andersen- citat (I må ikke bruge et citat fra denne opgaves tekstgrundlag!). Indskriv det på bloggen, og forklar derpå, hvor I finder dette citat rammende, interessant, givende, provokerende, livsklogt eller noget helt andet....
Opgave c:
Indsæt digtet i Pentagrammet - og forklar det efterfølgende.
Opgave d:
Find samtlige modsætningspar i digtet "De rigtige mennesker" - og find på baggrund af disse frem til de temaer /problemstillinger, som digtet omhandler.
Opgave e:
Lav en sproglig og indholdsmæssig analyse af digtet, og find i forlængelse heraf frem til afsenderholdningen samt de værdier, som teksten er fortaler for.
Opgave f:
Hvilken rejseform belyser digtet (inddrag Finn Thorbjørn Hansen) - begrund dit svar.
Opgave g:
Skriv en sammenhængende kortprosa-tekst på 25-40 linjer om "kulturmødets konsekvenser".
7 kommentarer:
Opgave A
Benny Andersen (født blev født den 7. november 1929. han er en dansk digter, lyriker, forfatter, komponist og pianist
Han har udgivet digtsamlinger, noveller, romaner, essays og børnebøger, bl.a. bøgerne om Snøvsen. Har endvidere skrevet tv- og teaterdramatik. Han modtog i 1985 en pris.
Han blev æreskunstner i Østermarie i 2004 og fik i den anledning opkaldt Benny Andersens Boldgade efter sig i byen.
Opgave B
Benny Andersen: "Hver gang man sætter foden ned
uden at ryge i luften
glemmer man enten at nyde lykken
eller blive sur over ikke at vide,
hvor længe den varer."
Dette citat rammer lige plet på de fleste menneskers dagligdag. Mange går bare i deres daglige rutiner, eksempelvis: Stå op, gå i skole, arbejde, hjem, sport, lektier. Det er meget ensartet og får os til at glemme hvor godt vi egentlig har det, og hvor meget tid vi egentlig har til at sætte pris på livet i forhold til eksempelvis soldater der sætter deres liv på spil hver dag.
Opgave C
Modtager: digte elskere
Sprog: det er meget
Emne: integration
Afsender: Benny Hansen
Situationen: digtet er blevet skrevet på baggrund af integration
Mikkel Sand og Frederik Vernersen
Opgave a)
Benny Andersen er født d. 7. november 1929.
Benny Andersen er den mest læste og sungne moderne dansker lyriker, og han mestrer det danske sprog på en noget så kreativ og underfundig måde. Han havde mange kompetencer. Han er en dansk digter, lyriker, forfatter, komponist og pianist.
Han har udgivet digtsamlinger, noveller, romaner, essays og børnebøger, og har endvidere skrevet tv- og teaterdramatik.
Han blev æreskunstner i Østermarie i 2004 og han var medlem af det danske akademi fra 1972 og til han døde.
Opgave b)
”Jeg går stærkt ind for, at vende den anden kind til - men har i længden ikke kinder nok”.
Dette citat viser at manden har sine holdninger og at han ikke var bange for at vise det. Men han var svag og mente at vi alle skulle være ens og behandles ens.
Blogg
a.Benny Andersen er en dansk digter/forfatter, der blev født i København i 1929. Han voksede op i et middelklassehjem, hvor der dog var råd til et klaver. Klaveret spillede Benny meget på, og efter 7. Klasse levede han i 15 år af at spille rundt om i Skandinavien. Han endte med at spille på et værtshus i København, hvor han blev meget inspireret af forskellige kunstnere. Derefter begyndte han at skrive mange digte, og nogle få noveller. Han var meget glad for at rejse, og mange af hans digte handler om hans rejser. Han så syden, som noget bedre end norden, det kan ses i hans digt ”Det rigtige menneske”.
c.Afsenderen af brevet er Benny Andersen, fordi det er ham der har skrevet det.
Modtageren er over middelklasse mennesker, fordi i tiden hvor digtet blev skrevet, tror vi ikke at middelklassen læste digte, oven i det handler digtet om rejse, hvilket kun blev gjort af rigere mennesker.
Sproget er ligesom i andre digte meget billedligt, fordi man skal have så meget ud, på så lidt plads som muligt.
Emnet er forskellen på nord og syd. Benny kommer klart ud med sin mening om forskellen på der hvor der er varmt, op i mod de køligere egne.
Situationen er nok, at Benny lige har været ude og rejse, hvilket har fået ham til at indså, hvad han sådan elsker ved syden.
e.Digtet handler om en sammenligning mellem nord og syd. Man kan tydeligt se i digtet, at Benny Andersen foretrækker syden, og de ting den står for, det kan man allerede se i 3. og 4. linje hvor han skriver, at det i syden er ”rigtige mennesker” og ”rigtige huse”. Hvor i mod skriver han om norden ”man drikker mælk” og ”man går uden om hinanden”, hvilket lyder meget kedeligt. Hvilket er billedet i hele digtet, at i syden er der hvor det sker og man hygger sig, der drikker man vin, mens man i norden drikker mælk. Man kan derfor se, at digteren Benny Andersen går ind for at man er mere ”fri”. Han mener man gerne må elske og skændtes offentligt, hvilket man ikke synes i norden.
g.Der er stor forskel på kulturerne i norden og i syden. Nærmere bestemt det nordlige og sydlige Europa. Vi er i norden meget ”disciplineret” og meget stramme rammer for, hvordan vi skal opføre os. Hvis vi aftaler at mødes på et tidspunkt, så mødes vi der. Mens de fx i Spanien har det sådan, at ”det når vi i morgen, eller en anden dag”. Der er også stor forskel på vores temperamenter, latinoerne i Spanien, Portugal, Italien osv. er jo meget kendt for deres store temperament. De kan godt finde på at kæfte op offentligt, hvilket bestemt ikke er normen i Danmark. I det hele taget er normerne meget forskellige fra Danmark og Spanien, som for os meget repræsenterer det henholdsvis nordlige og sydlige som Benny Andersen skriver om i sit digt ”De rigtige mennesker”. Vi lagde også meget mærke til det Benny skrev med, at i norden drikker man mælk, mens man i syden drikker vin. Det kan vi godt se, hvad han mener med. Vi tror fx at i Spanien kan man sagtens finde på at drikke et par glas vin en sen aften i hverdagene, fordi arbejdet betyder egentlig ikke så meget, som familien og vennerne gør. Mens man i Danmark går meget op i sin karriere, hvilket betyder, at det er nærmest det eneste vi tænker på i hverdagene, mens vi kun slår os løs i weekenden. Vores store fokus på vores karriere, kan godt betyde at vi opfattes som lidt kedelige, fordi vi ikke ”lever” så meget i hverdagene, men bare arbejder. Derfor kan det være meget svært for en spanier at komme til Danmark at arbejde, for en spanier ikke er så god til at overholde tiden og være forberedt, som vi danskere går meget op i. Det er en konsekvens i dette ”kulturmøde”. En dansker der arbejder i Spanien, kan derimod have meget svært ved at være social med sine kollegaer i hverdagene, hvilket kan få konsekvenser på arbejdet.
Patrick Poop & Søren Sand
a)
Benny Andersen voksede op i Søborg i et hjem(1929) med åbne og imødekommende forældre. Gik ud af 7. Klasse for at blive svajer, men fik studenter eksamen i 1948. Her var han ansat på et reklamebureau hvor interessen for sproget blev dannet.Han lærte at spille klaver og levede i 15 år af at spille rundt omkring i skandinavien.
Han havde tideligere fået trykt få digte i tidsskriftet Heretica, men i 1960 udkom hans første digtsamling Den musikalske ål.
Han har også beskæftiget sig med noveller, men lyrik var hans hovedgenre. Han var blevet kendt for sin indspilning i sangen Svantes visier (samme med Povl Dissing).
1998 udkom Benny Andersens store digtsamling, samlet over 36 år. Den var solgt i 65.000 eksemplarer allerede efter de første 6 måneder.
Han var gift med en kvinde fra Barbados. Om sommeren boede de i DK og om vinteren boede de på Barbardos.
Benny Andresen oplevede postmodernitetens udbrud. Han i sine unge voksenliv være på en dannelse. Han var turisten, hele tiden i bevægelser i og med at hans job førte ham rundt i hele skandinavien. Han var et multikulturelt menneske, og svævede meget uforpligtende til forskellige kulturer.
I sit senere voksenliv kan man sige han er nomaden. Han følte sig hjemme over alt. Var et multikulturelt menneske i og med at han både i to forskellige lande - her har han fundet hvile.
b)
"Intet er helt selvfølgeligt. Alt er nyt og mærkværdigt. Intet er omsonst. Alt har sin tid, som er nu. "
Dette citat kunne sagtens henføre til den tid han har levet i. En tid hvor viden ikke længere var bestemt af nogle kloge, men noget man opsøgte og fandt. Noget selv normale mennesker fandt og oplevede. Der skete noget nyt heletiden og som han selv beskriver levede man i en ny verden hver dag!
c)
Emne: Norden kontra syden. I digtet er det norden mod syden.
Afsender: Benny Andersen
Modtager: Folk fra de glade 60'ere, som selv havde oplevet rejsen. Skole elever, kunst- og litteratur interesserede. Folk der læser digte.
Sprogbrug: Benny Andersen bruger i digtet en meget sjovt sprogbrug, han leger med lyrikken som han også er meget kendt for. I norden(linjeskift), I norden(linjeskift), tager man sydpå - giver sådan en speciel og sjusket måde som gør digtet uforudsigeligt og morsomt.
Situation: Digtet kunne være skrevet udfra Benny Andersens oplevelser, men også hvordan han har tolket andre danskere og hvordan deres reaktion på syden har været. Han har derfor lavet digtet for at gøre en smule grin med at vi ikke er glade for det vi har. I digtet når han beskriver syden kunne det godt være de første 14 dages øjekast fra en danskers synspunkt, han gør derfor grin med det da vi ikke kender til alt det som ligger under overfladen.
Hans digt kan derpå godt være et provokerende digt.
Det ser fint ud, det I har fået lavet. Undrer mig dog over, at jeg ikke har set indlæg eller modtaget mail - skulle gerne kunne se alle jeres tanker om opgaverne. I morgen, den 4. april gennemgår I digtet for mig på klassen i fællesskab (jeres tolkning) Det vil jeg glæde mig til.
Vi ses! Mange hilsner fra Jeanette
A)
Født i København år 1929.
Voksede op i Søborg i et håndværkerhjem.
Han havde meget åbne og imødekommende forældre.
Gik ud af skolen efter 7. klasse for at blive svajer.
Han fik dog studentereksamen i år 1948.
Han var ansat i et reklamebureau.
Selvom hans familie ikke havde særlig mange penge, havde de alligevel et klaver, som han lærte at spille på.
Han levede i 15år af at spille på klaver i både Danmark, Sverige og Norge.
I år 1960 udkom hans første bog. Det var en digtsamling.
Han havde i løbet af 1950 fået trykt digte i tidsskriftet Heretica.
Lyrikken var hans hovedgenre.
B)
Citat: Meget kan lade sig gøre. Hvordan i alverden skulle det ellers kunne lade sig gøre!
Dette citat falder i øjnene på mig pga. det fortæller man aldrig skal give op, og det fortæller også at hvis man ikke prøver, så sker der ikke noget.
C)
Taler: Benny Andersen
Tilhørere: Læsere af digte
Sprog: Bruger billedsprog
Emne: Forskellen mellem nord og syd
Omstændigheder: Benny Andersen skriver hans mening om forskellen mellem nord og syd.
Dennis
d)
i norden har man snue kræft misundelse
i norden går man uden om pytterne uden om statuerne
uden om hinanden -> i syden er der farver, atmosfære
i norden drikker man mælk -> i syden drikker man vin
i norden må man tænke på sin sundhed i norden er man stiv af sundhed -> i syden gør man alt for åbent tæppe, elsker, skændes, lever, fløjter, dørrigtigtdet er medfødt
i norden har man ret -> i syden har man temperament året rundt
e)
Benny Andresen oplevede postmodernitetens udbrud. Han i sine unge voksenliv være på en dannelse. Han var turisten, hele tiden i bevægelser i og med at hans job førte ham rundt i hele skandinavien. Han var et multikulturelt menneske, og svævede meget uforpligtende til forskellige kulturer.
I sit senere voksenliv kan man sige han er nomaden. Han følte sig hjemme over alt. Var et multikulturelt menneske i og med at han både i to forskellige lande - her har han fundet hvile.
Digtet kunne være skrevet udfra Benny Andersens oplevelser, men også hvordan han har tolket andre danskere og hvordan deres reaktion på syden har været. Han har derfor lavet digtet for at gøre en smule grin med at vi ikke er glade for det vi har. I digtet når han beskriver syden kunne det godt være de første 14 dages øjekast fra en danskers synspunkt, han gør derfor grin med det da vi ikke kender til alt det som ligger under overfladen.
Hans digt kan derpå godt være et provokerende digt.
Man kan tolke digtet på flere måder af den grund der i digtet kommer flere vigtige værdier fra begge kulturer, men også værdier som egentlig er gjort lidt grin med.
f)
Han var turisten, hele tiden i bevægelser i og med at hans job førte ham rundt i hele skandinavien. Han var et multikulturelt menneske, og svævede meget uforpligtende til forskellige kulturer.
I sit senere voksenliv kan man sige han er nomaden. Han følte sig hjemme over alt. Var et multikulturelt menneske i og med at han både i to forskellige lande - her har han fundet hvile.
g)
1 fase:
Før afrejsen, altså her hvor man forbereder sig til den nye kultur.
2 fase:
Nu er man landet i den nye kultur. Man føler man lever. Man er her iagttager.
3 fase:
Deltagelse i den fremmede kultur. Ingenting fungerer som det skal. Man føler hjemve. Man begynder at vende sig til det nye land og er bange for at glemme sit gamle.
4 fase:
DETTE ER KLIMAKS. Her opleves kulturchoket. Man oplever at alt føles kunstigt. Intet har værdi for personen længere. Det er her det kan gå helt galt.
kulturchok, almindelig psykologisk reaktion hos mennesker, som opholder sig i et fremmed kulturmiljø. Konfrontationen med fremmedartede kulturelle normer, regler og vurderinger kan give anledning til en vis usikkerhed og forvirring, og symptomerne på kulturchok er sædvanligvis ængstelse og nedsat tolerance over for repræsentanter for værtskulturen samt i alvorligere tilfælde depression og paranoide forestillinger. Kulturchok kan opleves af mennesker, som i perioder arbejder i udlandet, fx som bistandsarbejdere og antropologer på feltarbejde, og af indvandrere og flygtninge.
5 fase:
Man føler sig til rette. Ting begynder at fungerer. Man erkender at man er fremme i en fremmed kultur på godt og ondt.
6 fase:
Det er kun dem som vender tilbage til den gamle kultur som oplever denne fase. De gamle venner og familie vil ikke lytte. Man har ændret sig meget mere end man troede. Der er en fremmedhed på det "gamle". Man får et nyt kulturchok i sit eget gamle land og det kan være noget hårdere end det første!
Send en kommentar