Opgave 3: Blogg - Rejsen og Identiteten - 2 synsvinkler (sagprosa-tekster)
Denne opgave skal løses i jeres studiegrupper.
Tekstgrundlag: "Hjemme godt, ude bedst" og "At rejse er at miste sig selv"
Opgave:
A) Anvend pentagrammet på de to tekster.
B) Sammenlign - Hvilke appelformer anvendes i de to tekster? Begrund jeres svar.
C) Der ønskes en sammenlignende analyse af de to ovennævnte tekster med hovedvægt på komposition, kildebehandling og argumentation.
Denne opgave har I forberedt til i dag.
C) Inddrag derpå Finn Thorbjørn Hansens teori om rejseformer: hvilke rejserformer kan relateres til de to tekster? Begrund jeres svar.
Meningen er nu, at I i jeres gruppe skal blive enige om svarene på opgave A,B, C og D og derpå skrive en sammenhængende konklusion på opgaverne - hvad har I fundet frem til (besvarelsen - og hvorfor).
Konklusionen skal skrives som et indlæg her på bloggen. Jeres indlæg skal som titel hedde: "ELEV -feb. 2013: selvvalgt overskrift"
Navne på alle gruppens medlemmer skal anføres sidst i jeres indlæg.
Teksterne til opgaven findes på LMS: Dansk - dokumenter. I kompendium Rejsen og identiteten.
http://lms.ah.dk/sites/tuhh15x112DanA/Pages/Default.aspx -
8 kommentarer:
Hjemme godt, ude bedst
A)
Taler: Afsenderen er Louise Larsen, det er hende som har skrevet artiklen og hende der beskriver det der er skrevet i teksten.
Emne: Emnet i artiklen er at ’’tænke ud af boksen’’, det handler om at indvandre, eller udlændinge klarer sig godt i Danmark, der er i artiklen beskrevet nogle tests som handler om at finde på forskellige løsninger og de tests har vist at udlændinge, kan finde på flere løsninger end danskerne kan. De som der står skrevet i teksten, tænker ud af boksen, de tænker længere end vi gør, med hensyn til de teste der bliver lavet. Louise Larsen fortæller at det at de tænker længere end vi gør i sådanne situationer, kan være på grund af kulturen, deres kultur er mere vidt tænkende, de skal tænke mere over de ting de laver.
Tilhørere: Vi er tilhørerene, det handler et eller andet sted om os danskere. Det kan på en måde godt forstås lidt som at vi ikke tænker godt nok i de prøvelser vi kommer ud på, vi er ikke så kreative og ny tænkende som andre er, så det kan godt være lidt en appel til at vi skal forbedre det.
Omstændigheder: Louise Larsen føler at vi er mindre kreative end indvandrerne, og hun kommer med en indirekte hentydning om at vi skal ændre det og prøve at blive mere kreative og nytænkende.
Sprog: Det er et uformelt sprog, det er et sprog alle kan forstå, det er ikke et meget fint sprog, som er lidt svært at forstå.
B)
Tekstens appelform er logos, fordi de informationer vi får fra teksten er stærke argumentationer. De ting vi får at vide i teksten, bliver med det samme argumenteret for, med stærke og pålidelige kilder. De fortæller f. Eks. At delundersøgelserne er foretaget af forskere fra Nothwestern University i USA, hvilket viser at det er pålidelige kilder.
C)
Komposition:
Ydre komposition:
Da det er en artikel, er den bygget op i spalter. Der er en rubrik, som er rimelig iøjnefaldende hvilket er til for at fange læserens opmærksomhed. Der er et billede midt på siden, mellem de to spalter.
Indre komposition:
D)
Vi mener at det er den dannelsesrejsende der gælder i den artikel, da de indvandre der kommer til Danmark skal danne sig et indtryk af kulturen og derefter integrere sig i den.
Nichlas Jørgensen, Mikkel Bojer, Luca Hansen & Søren Sand
At rejse er at miste sit liv
A)
Taler: Sørine Gotfredsen er hende som taler ud til folket. Hun har skrevet artiklen og hun er dermed afsenderen.
Emne: Sørine Gotfredsen mener ikke at det at rejse er at leve, men mere at miste sit liv. Hun synes at man mister livet når man rejser, fordi man skal pakke sine ting ned i en kuffert, som man måske mister hen af vejen, man skal sige farvel til sit dejlige sprog og over til et andet land, hvor man ikke kan snakke det sprog. Man skal tænke frem af i stedet for at tage en dag af gangen som man kan i Danmark. Man skal blot stå op og så tænke over hvad man skal tage på af tøj, det er så enkelt.
Tilhørere: Vi danskere er tilhørerene, fordi det er os der mener at det at rejse er at leve, vi synes det er dejligt at komme væk fra det danske og ud i noget nyt, med andet sprog, kultur og andre mennesker. Jeg personligt synes også det er dejligt at komme væk fra det hele og nyde en anden kultur og deres gode vejr.
Omstændigheder: Sørine Gotfredsen synes ikke at man skal rejse væk fra Danmark, hun synes at det danske land er det bedste og at man ikke burde mene at det er dejligt at komme til udlandet.
Sprog: Det er et uformelt sprog, det er ikke på nogen måde med bandeord, men som i den anden artikel, er det et sprog alle mennesker kan forstå, man skal ikke kunne en masse svære ord, for at kunne læse og forstå teksten.
B)
Det er mest patos, men også lidt etos. Afsenderen kommer med en masse negativt om at det er dårligt at rejse. Hun beskriver hvordan hun selv har det med at tage væk fra Danmark og komme til udlandet og hvad hun synes er dårligt ved det. Personligt synes vi at det at komme rundt i forskellige lande, lufthavne og andre kulturer er rigtig spændende. Vi mener man får set alle tingene fra et nyt perspektiv.
C)
Ydre komposition:
Det er en artikel så den er som den anden tekst, også stillet op i spalter.
Toppen på siden er rubrikken ”At rejse er at miste sit liv”, nedenunder har vi underrubrikken: ”Lørdagsreflektioner”. Udover det har vi en by line samt brødteksten. Der er også et billede af journalisten.
D)
I denne artikel er det rejsetypen turisen der er på spil, da journalisten som har skrevet teksten, forklarer hvordan hun mener at når man forlader Danmark, går man ud af sit gode skind. Hun syntes ikke om at rejse. Hun mener at man skal gøre sig alt for mange overvejelser hvis man vil rejse, og at man ikke blot kan tage én dag af gangen.
Nichlas Jørgensen, Mikkel Bojer, Luca Hansen & Søren Sand
ELEV -feb. 2013:At rejse er at leve.
Opgave A
I ”Hjemme godt, ude bedst”:
Afsenderen er Louise Larsen.
Modtageren er rejseinteresseret mennesker. Vi synes teksten er skrevet i et finere sprog, så teksten kunne godt henvende sig til lidt ældre mennesker.
Sproget er som sagt meget ”fint” i det, altså der bliver brugt et mere formelt sprog.
Emnet er at rejse. Det kan vi se, fordi det er det gennemgående tema i teksten.
Situationen er, at Louise godt kan lide at rejse. Så hun skriver en tekst, hvor hun kommer ud med den mening.
I ”At rejse er at miste sig selv”:
Afsenderen er Sørine Gotfredsen.
Modtageren er igen rejseinteresseret mennesker. Folk der læser i aviser.
Sproget er igen rimelig fint, men knap så formelt som i ovenstående tekst. Vi synes denne tekst er skrevet mere forståeligt.
Emnet er igen at rejse. Det er igen det gennemgående tema.
Situationen er her, at Sørine ikke kan lide at rejse. Hun har den modsatte holdning i forhold til Louise Larsen.
Opgave B
Begge tekster er selvfølgelig meget patos. Fordi de begge to skriver om deres følelser, så på den måde henvender de sig til folks følelser. Man i denne diskussion jo ikke bruge så meget logos, fordi det er noget med folks følelser, og der er hverken rigtigt eller forkert. Etos kunne bruges hvis man kendte nogle af afsenderne i forvejen, men det gør man ikke. Så de bruger ikke etos, fordi de ikke har opbygget en tillid hos os.
Opgave C
Hvis man starter med at kigge på de to teksters ydre komposition, minder de meget om hinanden. Begge tekster er bygget om som artikler, det kan man se på spalterne. Men den på den indre komposition er de ikke helt ens. Louises tekst starter ud med spørgsmål, mens Sørines starter ud i en mere systematisk orden. Hendes artikel starter, der hvor en rejse starter, og hendes artikel bevæger sig så længere og længere frem i rejsen. Louises er knap så systematisk, hun skriver lidt mere frit.
Louise referer et par gange til nogle studier, for at underbygge hendes holdninger. Hendes kildebehandling er rimelig god, for hun skærer det rimelig meget ud i pap, hvilke ting hun snakker om. Sørine referer ikke til studier, for at underbygge hendes holdning. Hun refererer til et gammelt citat og en gammel film. Derfor synes vi også Louise er væsentlig bedre i hendes argumentation, fordi hun bruger professionelle undersøgelser til at underbygge det.
Opgave D
Teksten af Louise Larsen, kommer fra en person, som Finn Thorbjørn Hansen nok ville karakterisere som en Nomade. En person der elsker at rejse, og alt ved rejsen. Man kan lide de nye indtryk, og en Nomade er en meget kunstnerisk person, ligesom Louise Larsen beskriver, at folk der rejser meget, bliver mere kreative og dermed kunstneriske. Teksten af Sørine Gotfredsen er derimod uden tvivl det, hr. Hansen ville karakterisere som en Fastboende. En person der klart har det bedst hjemme, og bestemt ikke elsker at rejse. Hun kan lide trygheden ved at være hjemme, og føler ikke trang til at se verden.
Af Mikkel Sand, Lasse Christensen og Patrick Poulsen.
A. Det retoriske pentagram.
Hjemme godt, ude bedst
Taler: Louise Larsen er afsender i denne artikel.
Tilhørere: Dem der rejser meget eller måske har overvejet at tage ud og rejse i forhold til deres uddannelse eller arbejde.
Sprog: Sproget i artiklen er formelt. Det er en god tone, og tonen formidler budskabet og meningen rigtig godt.
Omstændigheder: Det er en artikel der kan have været i en avis eller måske i et blad man har abonnement på. Den kan også bruges hvis rejse selskaber gerne vil have folk til at bruge dem, hvis de skal på ferie i forhold til deres uddannelse eller arbejde.
Emne: I denne tekst fortæller Louise Larsen om sit forhold til at rejse. Hun fortæller om forskellige kendte, som er blevet til den de er, fordi de har været i andre lande. Hun fortæller også om nogle undersøgelser der viser, at folk med tidligere bopæl i udlandet langt hyppigere fandt på idérige løsningsforslag. alle undersøgelser viste klart, at der er en sammenhæng mellem udlandsophold og kreativitet.
B. Sammenligning
Hjemme godt, ude bedst
Denne tekst bygger på faktuelle oplysninger ud fra undersøgelser og derfor er appelformen i teksten Logos. Logos er den appelform der appellerer til læserens fornuft. I denne tekst bruger skriveren saglige argumenter for at overbevise læseren.
C. Sammenlignende analyse
Hjemme godt, ude bedst
I denne tekst skriver Louise følgende: fælles træk hos kreative mennesker. De scorer ofte højt i intelligenstest. De er mere åbne for nye oplevelser. Rod er et tegn på kreativitet.
Mennesker med et stort behov for struktur udviser gerne færre kreative evner end folk der har mere lemfældigt syn på orden og systematik.
Kreativ tankegang for dannelsesrejsende i modsætning til dem som bliver hjemme. (Gennem et studie med 5 test, har vist sammenhæng mellem kreativitet og rejsende)
Folk med tideligere bopæl i udlandet havde langt hyppigere iderige løsninger.
Argumentationerne som Loise Larsen kommer med har belæg i en masse undersøgelser som derved får en til tro på hvad der bliver skrevet. Teksten bliver ligesom gjort troværdig.
Komposition
Indre:
Hun indleder teksten med at spørge hvor forskellige store folk gennem tiderne havde været hvis ikke det var for deres oplevelser.
Dernæst kommer der i hendes andet afsnit samtlige argumentationer.
Resten af teksten er mere end mindre belæg for de påstande hun nævnte i afsnit to.
Ydre:
Første afsnit: Hvor ville de have endt?
Andet afsnit: De kreative mennesker!
Afsnit 3: 5 tests.
Kommodemodel:
Øverste skuffe: Teksten handler i bund og grund om at kreative mennesker er mere kloge end ikke kreative mennesker.
Midterste skuffe: Fælles træk hos kreative mennesker. De scorer ofte højt i intelligenstest. De er mere åbne for nye oplevelser. Rod er et tegn på kreativitet. De 5 test som er blevet lavet på universiteter, beviser disse påstande.
Nederste skuffe: Teksten slutter af med at understrege at ens holdning er vigtig når man tager på en rejse og det er vigtigt hvordan man fortolker de eksotiske indtryk, og det er det der er med til at bestemme hvordan rejsen er.
D. Rejseformer
Hjemme godt, ude bedst
Artiklen ’Hjemme godt ude bedst’ hører under den dannelsesrejsende på den autokratiske rejse. Dvs. at man tager ud og rejse fordi man gerne vil opleve noget nyt og inspirerende . Den dannelsesrejsende vil gerne finde sandheder som man ikke kan finde i sin egen kultur. Den autokratiske rejse er en rejse man bruger for at få ny viden. Man vil gerne kombineres samme med nye lande og have masser af ny viden.
Af Lasse Leth, Louise, Emma og Emma
At rejse er at miste sit liv
Taler: Sørine Gotfredsen er afsenderen i denne artikel. Hun vil gerne ud med sit budskab om hendes holdning til at rejse.
Tilhører: Modtagerne kan være nogen, som godt vil læse omkring rejser – godt og dårligt. Det kan også være elever eller lærer, som bruger teksten i skolen.
Sprog: Sproget hun bruger er ikke hverdagssprog, men heller ikke formelt. Hun fortæller i et skrivesprog, som kan forstås af alle.
Omstændigheder: Artiklen kan være trygt i et blad under sektionen ”Lørdagsreflektioner”.
Emne: I denne tekst fortæller Sørine Gotfredsen om sit forhold til at rejse. Hun fyldes med stor vemod, når en afrejse nærmer sig, fordi hun ved, at hun snart står over for et næsten smertefuldt brud. Hun føler, at hun skal skilles fra sin virkelighed og lyden af hendes elskede stemme.
Hun hader at proppe alle sine ejendele ned i en kuffert, og måske risikere at miste alt. Men samtidig er hun stadig glad for, at hun bliver inviteret med, så hun aldrig glemmer hvor betydningsfuld hendes egen verden er. Hun vil gerne ud med sin mening om at rejse, og at hun ikke mener som de meste andre gør.
B. Sammenligning.
At rejse er at miste sig selv
Denne tekst bygger på Pathos, da personen som har skrevet teksten bygger på følelser og egne oplevelser. Pathos er den appelform der appellerer til læserens følelser. Skriveren ønsker at vække følelser i læseren ved denne tekst, og ønsker at påvirke læserens holdninger.
De to tekster er meget forskellige, da de benytter sig af forskellige appelformer.
C. Sammenlignende analyse.
At rejse er at miste sit liv
I teksten skriver Sørine følgende: At rejse er ikke at leve. At rejse er at flygte og blive kastet ud i en ikke-eksistens. At rejse er at miste sit liv.
Argumentation
At rejse er ikke at leve.
At rejse er at flygte og blive kastet ud i en ikke-eksistens.
At rejse er at miste sit liv.
Komposition
Indre:
Hele hendes tekst forsøger hun at argumenter
Ydre:
Første afsnit:
Andet afsnit: De kreative mennesker!
Afsnit 3: 5 tests.
Afsnit 4:
Kommodemodel:
Øverste skuffe: Sørine Gotfredsen mener er rejse er at miste sit liv. Hun mener man flygter fra hverdagen og kastet ud i noget man ikke kender til.
Midterste skuffe: At rejse er ikke at leve.
At rejse er at flygte og blive kastet ud i en ikke-eksistens.
At rejse er at miste sit liv.
Nederste skuffe: Her udtrykker Sørine at hun er glad for at hun ikke lever et liv hvor hun skal rejse, men at hun har nogle dejlige venner som inviterer hende over, så hun ikke glemmer hvor betydningsfuld hendes verden er.
D. Rejseformer
At rejse er at miste sit liv
Det er svært at sætte en bestemt rejsetype på teksten ”At rejse er at miste sit liv”, da hun ikke tør at være nogen af de typer. Hun vil ikke ud at rejse, hun vil blive hjemme i sine vane omgivelser, hvor hun kender alt, og ikke skal tage afsked med noget.
Lasse Leth, Louise, Emma og Emma
At rejse er at miste sit liv
Emne: At rejse, er det modsatte af at leve.
Modtager: Modtagerne er avisens læsere.
Sprog/Genre: Sproget er formelt/Artikel.
Situation: Hun forundrer sig over, hvorfor folk siger. "At rejse er, at leve"
Afsender: Lørdags refleksioner af Sørine Gotfredsen
De tre appelformer: Der er brugt logos, fordi der bl. a. bliver brugt klarhed og fornuft. Der bliver også brugt ethos, da der bliver brugt egne erfaringer.
Hjemme godt, ude bedst
Emne: Hjemme godt, ude bedst
Modtager: Avisens læsere
Sprog/Genre: Det er en artikel – der er brugt formelt sprog
Situation: Det er blevet bevist at folk der sætter sig ud og bosætter sig i udlandet og de tilpasser sig, er mere kreative.
Afsender: Weekend avisen - Louise Larsen
De tre appelformer: Der er brugt Logos og Etos som henvender sig til fornuften og afsenderens troværdighed. Vi kan at der er brugt Logos, fordi at argumenterne er underbygget af en masse tester.
Sammenligning af "At rejse er, at miste sit liv" og "Hjemme godt, ude bedst"
Komposition: "Hjemme godt, ude bedst" er bygget op i tre spalter, et billede og en rubrik.
Kildebehandling: Louise Larsen, undersøgelser fra bla. En test på Northwestern University i USA.
Rejseform: Det er den dannelsesrejsende fordi at de tager ud i en periode for at finde ny inspiration fra forskellige lande.
Komposition: "At rejse er, at miste sit liv" er bygget op i fem spalter, med en underrubrik. Den har 1 billede af Sørine Gotfredsen og en tegning af en by.
Kildebehandling: Sørine Gotfredsen.
Rejseform: Det er en blanding mellem den fastboende og turisten fordi at Sørine forklare hvordan hun ikke gider at rejse. Hun føler at rejse er at efterlade alt det man kender fra sin hverdag, men som sagt så er det også en blanding af turisten fordi hun tager ud at rejse, men kommer hjem igen.
Mathilde, Kasper, Andreas og Tommy.
Hjemme godt, ude bedst
Taler: Louise Larsen Fra Cand. Psych
Emne: Rejse og identitet.
Sprog: Nutids dansk, hvor der er ikke er svære eller besværlige fag ord, men et sprog som alle forstår.
Tilhørere: Læsere af teksten, og forbruger af avisen. Den er også relevant for rejsende.
Omstændigheder: Journalisten argumenterer for at udlandsophold øger kreativiteten indenfor litteratur og kunst.
At rejse er at miste sig selv
Taler: Sørine Gotfredsen – Journalist of forfatter
Emne: Rejse og identitet.
Sprog: Nutids dansk, hvor der er ikke er svære eller besværlige fag ord, men et sprog som alle forstår.
Tilhørere: Læsere af teksten, og forbruger af avisen. Den er også relevant for rejsende.
Omstændigheder: Journalisten argumentere for at man ser bort for virkeligheden når man tager på rejse. Hun mener at man skal leve i nuet, og at det at rejse ud bare er at flygte fra den virkelige eksistens.
Hjemme godt, ude bedst.
Apelformer:
Der bruges etos fordi hun skriver meget overbevisende i det hun skriver ’’Listen af berømtheder, der har søgt ud for at finde inspiration, er lang og tæller også mange nobelprisindehaver i litteratur, Shaw, Heaney, Yeats og Beckett.’’ Det viser at hun har styr på det hun siger, og at der hold i det. Derfor lyder hun meget overbevisende.
Igen bruges der etos da hun skriver ’’Alle undersøgelser viser klart, at der er en sammenhæng mellem udlandsophold og kreativitet’’ der viser det igen at hun bruger mange undersøgelser, for at understøtte det hun siger, så der er hold i det.
At rejse er at miste sit liv
Apelformer:
Der bruges patos i starten af teksten. Det er der hvor hun skriver ’’mens mange mennesker føler stor forandring, fyldes jeg med vemod, når en afrejse nærmer sig, fordi jeg ved, at jeg står over for et næsten smertefuldt brud. Vi synes at hun bruger patos fordi at hun snakker om følelser.
Der bruges logos i teksten der hvor hun skriver ’’jeg skal proppe mine stakkels ejendele ned i en kuffert (der oven i købet risikerer at gå tabt undervejs) og planlægge langt frem i tiden i stedet for blot at koncentrere mig om denne ene dag’’ vi synes at hun bruger logos fordi at hun mener at det er fornuftigt at blive hjemme, så risikere man ikke at miste noget.
Argumentation:
’’Hjemme godt, ude bedst’’- Alle delundersøgelserne viste klart, at der er en sammenhæng mellem udlandsophold og kreativitet. Men det er ikke nok blot at være gæst i det internationale. Man skal bo der.
Komposition
Indre: Teksten ”hjemme godt, ude bedst” indeholder om hvorvidt at påstanden med at langvarige udlandsophold virker stærkt befordrende for kreativiteten.
Afsenderen Louise Larsen kommer meget ind på at der er undersøgelser om at man for øget kreativitet hvis man tager på langvarige udlandsophold. Dermed kommer hun med pålæg om hendes egen holdninger til at hun også selv mener at det er sundt for en at komme ud og opleve verdenen, og forholde sig til andres levestandarder, så man også kan perspektivere til hvordan man egentlig har det herhjemme.
Ydre: Teksten er opdelt i spalter, med et billede i midten der fylder en god del, som skulle forstille at være noget udenlandsk, som passer godt til emnet i teksten.
Lea, Dennis, Mathias, Andreas og Walid
Komposition
Indre: Teksten ’’at rejse er at miste sit liv’’ handler om hvorvidt Sørine Gotfredsen mener, at man mister dele af sit liv når man rejser.
Sørine mener at grunden til man rejser er fordi man ikke kan lide hverdagen her hjemme. Hun mener at når mennesker rejser bliver de til et objekt. Hun sammenligner blandt mennesker med får. Hun skriver, at hun ikke vil føle sig om et objekt indeholder. Hun mener også hvorfor man skal rejse, men der i mod blive hjemme i de trykke rammer, så sker der ikke noget.
Ydre: Den er opbygget i spalter. Opstillet med navn og billede af forfatteren i øverste venstre hjørne. Teksten er forholdsvist overskuelig, den er opdelt i afsnit, som selvfølgelig gør teksten en smule mere overskuelig, men stadig uoverskuelig at kigge på.
Kildebehandling
Kildebehandling:
’’Hjemme godt, ude bedst’’- Den er subjektiv. Personen skriver ud fra sine egne er erfaringer. Vi vurderer at personen argumenterer godt for sine meninger, og bruger et par eksempler, som f.eks. mange kunster rejser og får deres inspiration i udlandet.
’’At rejse er at miste sig selv’’- Der findes ikke korrekte kilder til teksten, da Louise Nielsen skriver udefra sit eget personligt mening. Det er hendes egne erfaringer hun trækker i, hendes subjektive mening, derfor bruger hun ikke eksterne kilder. Hun bruger de sprogkundskaber som virker meget troværdig, derfor er teksten en troværdig. Hendes undersøgelser basere på hendes egne erfaringer.
Der er også god hold i det hun skriver, fordi hvis men ser på hendes erhverv så er hun en god menneske kender. Hun er sognepræst, derfor er hun også en rigtig god menneske kender.
Inddrag derpå Finn Thorbjørn Hansens :teori om rejseformer: hvilke rejser former kan relateres til de to tekster? Begrund jeres svar. Finn Thorbjørn Hansens teori omkring rejseformer er at det er vigtigt at tage ud og rejse. Når man rejser, oplever man ting og man lever livet. Hvis hans argumentationer gennem teksten skal relateres til de to tekster, så kan man godt perspektivere teksten ” Den rejsende dannelse” til ”Hjemme godt, ude bedst.” De to tekster hænger sammen, og begge tekster argumentere for at man skal tage ud og rejse, for at levet livet og forstå og anvende andre kulturer. Derimod er teksten ”At rejse er at miste sig selv” en modsigelse til begge tekster, og kan derfor ikke perspektiveres.
Lea, Dennis, Mathias, Andreas og Walid
Send en kommentar